Hvad er angst egentlig? Angst er en grundfølelse, og som sådan er den en del af menneskets overlevelsesmekanismer. Den er en naturlig reaktion på oplevet fare, der sikrer, at man uden at tænke sig om reagerer ved enten at kæmpe eller flygte, når man oplever en situation som truende. Angsten udløses fra den ældre del af hjernen, nemlig den lille mandelformede kirtel kaldet amygdala, som er en del af det limbiske system, der styrer vores følelser og sanser.
Nogle gange kan man imidlertid reagere voldsomt på begivenheder, der ikke i sig selv er farlige. Faktisk oplever op mod hver femte af os igennem vores liv angst i sådan en grad, at det kan karakteriseres som en sygdom. Det vil sige, at den naturlige angstreaktion er ude af proportion med den reelle fare. Angsten opstår så som en ubehagelig følelse af, at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved, hvorfor man er angst. Frygt er derimod den følelse, man får, når man kender årsagen og vurderer, at der reelt kan ske noget farligt.
Angst opleves meget forskelligt, den kan dukke op som en trold af en æske i form af et panikanfald, eller den kan være til stede hele tiden som en underliggende følelse af uro og bekymring, der fylder alt for meget i vores tanker. Når man oplever angst, vil man typisk reagere både fysisk og psykisk. Fysisk kan man få vejrtrækningsbesvær, hjertebanken, trykken for brystet, svimmelhed eller kvalme. Psykisk kan man få en følelse af, at alt er uvirkeligt. Typiske tanker under et angstanfald kan være: ”jeg er ved at dø” eller ”jeg er ved at blive sindssyg”.
Selv om angstsymptomerne i sig selv faktisk ikke er farlige, så føles de i høj grad både ubehagelige og voldsomme, hvorfor man kan udvikle frygt for nye anfald, der i sig selv kan være med til at udløse angsten. Man kan få mange tanker om sig selv, som forstærker angsten. Der findes flere forskellige angstlidelser, og de kan alle variere i sværhedsgrad og omfang. Mange mennesker, som oplever angst, kan genkende symptomer fra mere end en form for angst.
Angst kan betragtes som et nødråb om, at noget er galt, hvor man så prøver at beskytte sig selv mod yderligere belastning. De underliggende årsager kan være mange, men et lavt selvværd, for høje krav til sig selv, stress, mobning eller andre ubehagelige oplevelser, der ikke er blevet håndteret, kan ligge til grund. Stress og bekymringer kan medføre både fysiske og psykiske symptomer. Det er derfor vigtigt at øve sig i at mestre forskellige situationer.
Skal man lære at kontrollere sin angst, skal man først og fremmest lære at kontrollere sin vejrtrækning. Mange mennesker, der lider af angst, begynder uden at de er klar over det at trække vejret dybere og hurtigere, når de bliver angste, og det kan i sig selv give trykken for brystet, snurren, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse. Og det forværrer angsten.
Heldigvis har man gode resultater med at behandle angst med for eksempel kognitiv terapi, som har fokus på, hvordan man tænker om sig selv og sine vanskeligheder her og nu uden at fokusere ret meget på fortiden. Når man bliver bevidst om de negative tanker, man har om sig selv og sine muligheder for at klare sig godt, kan man ændre tankerne. Det kan hjælpe en til at få bedre kontrol over sin angst.
