Uro – et lille ord med mange betydninger. Uro kan referere til ydre omstændigheder, enten som en tilstand præget af uenighed, magtkamp, optøjer eller lignende, eller som en tilstand præget af manglende stabilitet og deraf følgende usikkerhed om udviklingen.
Disse ydre omstændigheder vil naturligt påvirke os som mennesker, og vores reaktioner kan så vise sig i form af en indre uro, hvor man befinder sig i en tilstand, hvor kroppen ikke kan slappe af, og hvor hovedet flyder over af tanker og en sindstilstand præget af bekymring, nervøsitet eller utryghed.
Nogle af de mest almindelige symptomer på indre uro kan være:
- Manglende koncentrationsevne
- Svært ved at huske
- Ekstra følsomhed over for lyde
- Fysisk uro/ behov for at bevæge sig meget
- Manglende initiativ
- Angst, vrede, tristhed
- Svært ved at tage en beslutning
- Tankemylder
Dette kan være et forbigående fænomen, som handler om en travl dag, en forestående eksamen eller et stort mediefokus på forskellige konfliktsituationer i verden, som det kan være svært at abstrahere fra. Men det kan også være tegn på en mere vedvarende stresstilstand skabt af en underliggende ubalance i form af en oplevelse af høje krav og forventninger eller manglende selvværd, som det kan betale sig at reagere aktivt på. Men hvad er en hensigtsmæssig reaktion på denne uro? Der er mange faldgruber, når man søger at opnå en fornemmelse af kontrol.
Den indre uro kan f.eks. ofte drive os til konstant at foretage os noget, at holde os i gang for ikke at mærke os selv og ubehaget. Det kan være, vi motionerer overdrevent, altid er i gang med at gøre noget praktisk, rengøring, havearbejde etc. På den måde driver vi os selv ud i yderligere uro, fordi vi først stopper, når vi er så udmattede, at vi ikke kan fortsætte. Det at holde fri bliver synonymt med ikke at kunne holde til mere, og det bliver en negativ tilstand, hvor vi ikke har flere kræfter tilbage og derfor må overgive os til uroen.
Ofte vil vi også prøve at dæmpe uroen på mindre hensigtsmæssige måder med overdrivelse af mad, alkohol, eller andet, i stedet for at stoppe op og lytte til de budskaber, kroppen sender os gennem uroen. Det kan være, vi har behov for at handle på nogle ydre omstændigheder, som belaster os. Det kan være arbejdsmæssigt pres, vi skal have sagt fra overfor, eller det kan være familiemæssige kriser, som har varet ved længe, og som vi ikke kan se en ende på.
Hvis vi ikke forholder os aktivt til hvad vi selv kan handle på, og hvad vi følelsesmæssigt mærker, vil vi i stedet overgive os til den indre uro og de medfølgende negative tanker om vores egen formåen, skyld eller selvkritik. Det kan igen drive os til at fokusere overdrevent på andres behov. Vi siger måske ja til noget, vi ikke har lyst til, fordi vi synes, vi ikke må skuffe. Vi giver ikke os selv lov til at mærke egne behov, men skal i stedet altid være imødekommende og ikke besvære andre mennesker. Måske bliver vi nødt til at trække os fra andre for ikke at skulle præstere, men det giver os en følelse af ensomhed og kobler derfor afslapning sammen med tristhed.
Så hvordan mindsker vi vores uro på en hensigtsmæssig måde, hvor vi lytter indad og tør være i følelser længe nok til at afkode budskabet fra den uro, vi føler?
Først og fremmest skal vi blive bedre til at skille det ud, vi selv kan kontrollere ved hjælp af vores handlinger. Vi skal med andre ord drage omsorg for os selv hele vejen rundt, i forhold til mad, motion, søvn, relationer, frisk luft, afslapning. Ofte kan manglende rammer, rutiner og forudsigelighed i situationen eller i hverdagen i sig selv skabe uro gennem overstimulering, så sørg for at have tydelige både rammer og forventninger til dig selv. Hvis du er diffus omkring, hvad du skal præstere, kan det aldrig lykkes dig, for hvornår er ”nok så godt nok”?
Tankerne, som fylder, er produceret af os selv, men derfor kan de stadig godt skabe uro og få os til at tænke dem som sandheder. For at give slip på tankerne og lade være med at overtænke skal vi lære at respektere vores egen komfortzone, men samtidig være villig til at udfordre den i et tempo og et omfang, hvor vi oplever at bevare kontrollen. Det er derfor vigtigt at skabe en bevidsthed om, hvad uroen relaterer sig til, hvad vi skal skille ud som ”vanereaktioner”, der ikke er hensigtsmæssige, og i stedet blive i stand til at vælge en ny og mere meningsfuld reaktion i forskellige situationer. Det kan være at give dig selv lov til at være uproduktiv og bare slappe af, kunne sige fra i forhold til familie, venner eller arbejde, eller gå efter din lyst uden at holde dig selv tilbage. Når først du kommer i gang med at øve dig, vil du opleve, at mulighederne er mange flere end du troede.